Alsident System A/S - Generelle krav til punktudsugning. Hvornår skal det etableres? Hvad er indkapsling? Hvor findes der mere om kravene?

Punktudsugning bliver ofte også benævnt procesudsugning. Det er en udsugning, der er etableret i direkte tilknytning til arbejdsprocessen. Det vil sige, at formålet med punktudsugning er at fjerne forureningen så tæt på kilden som overhovedet muligt inden den spredes til rummet.
 

Hvornår skal jeg etablere punktudsugning?
Du skal etablere punktudsugning ved de arbejdsprocesser, der udvikler forurening, der er sundhedsskadelig eller eksplosiv i form af gas, støv o.lign. Du skal også have punktudsugning ved arbejdsprocesser, der udvikler anden generende forurening som f.eks. røg, aerosoler og ildelugt.

Det er værd at bemærke, at punktudsugning også skal etableres i de situtationer, hvor arbejdsprocessen ikke forekommer konstant. Arbejdsprocessen skal blot være jævnligt gentaget og have en vis varighed.

Indkapsling i kabinetter
I visse tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at flytte arbejdsprocessen ind i et kabinet og derved indkapsle forureningen, så den ikke har mulighed for at sprede sig til omgivelserne. Det kan f.eks. være en fordel i forbindelse med analyseapparater i laboratorier, eller ved arbejdsprocesser, der genererer store støvmængder som f.eks. slibning.

Kontrolanordning ... luftvagt
En kontrolanordning – eller luftvagt - skal monteres på systemet, så udsugningsniveauet overvåges. Luftvagten skal give alarm i form af et lys- og/eller lydsignal, når udsugningen kommer under det projekterede niveau og dermed bliver utilstrækkelig.

Hvor findes kravene?
Arbejdstilsynets vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder beskriver, hvordan du som virksomhed kan leve op til de krav, der stilles til procesventilation og punktudsugning i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af februar 2001.

Mere information om sugearmene:

Alsident System Brancher

Alsident System Dimensioneringsprogram
brancher >> sugearme >> skærme >> dimensionering >>
Find regler, anbefalinger og produkter, der relaterer sig til netop din branche.
Se de generelle krav til punktudsugning.
Find vores brede udvalg af sugearme her. De findes i 4 systemer med forskellige diametre og materialer, så det er muligt at finde præcis den sugearm du behøver.
Vores skærmprogram omfatter mange modeller til hvert system. Det giver dig mulighed for at vælge den skærm, der egner sig bedst til din arbejdsproces og forureningstype.
Dimensioneringsprogrammet giver dig en unik mulighed for at visualisere dine ønsker og krav til sugearm og tilbehør.